Viden om ydelsen/produktet

ViKaJe tilbyder følgende ydelser

  • Kranio-Sakral Terapi
  • Kranio-Sakral Biodynamic
  • Kinesiologi
  • Rosenberg teknik
  • A.L.T.
  • Organmassage
  • Tensegrity
  • Bone bending
  • Senthes
  • Access Bars

Kranio-Sakral Terapi

Er en meget blid, men dybdegående behandling af kroppen, med fokus på hoved, nakke og rygsøjlen.
Formålet er at rette op på eventuelle ubalancer, som kan være opstået fra fødsel, fald, ulykker eller lignende.
Behandlingen består af bløde (5grams) tryk eller træk, hvor der tages udgangspunkt i, at kroppen er i stand til at være selvkorrigerende, dvs. med de rette signaler kan den rette sig selv.
Kranio-Sakral Terapi kan være effektfuld på en lang række områder, fx migræne, hovedpine, piskesmæld og balance.

Kranio-Sakral Biodynamic

Kranio-Sakral Terapi Biodynamics er baseret på embryologi – altså læren om fostrets skabelse. I Kranio-Sakral Terapi Biodynamics antages det, at de kræfter, som styrer fostrets udvikling, er de samme kræfter, som heler kroppen livet igennem. En antagelse, som også den videnskabelige verden bakker op om. Og det er de selvsamme kræfter, som styrer barnets vækst og udvikling og endvidere regulerer vores system, når vi er sunde og raske.

Kinesiologi

Betyder læren om bevægelse, og er en metode til at kommunikere med kroppen via muskeltestning.
Ved at teste, om musklen kan holde til et vist pres, finder man frem til kroppens over- og underenergier – kroppen kan ikke have en overenergi uden også at have en underenergi.
Man kan sige, at man ved hjælp af kinesiologien ”taler” med kroppen, d.v.s. man stiller spørgsmål til kroppen, der kun kan svares enten JA eller NEJ til. Dette registreres ved en stærk indikation ved svaret JA og en svag indikation ved svaret NEJ.
Når jeg bruger en kombination af Kranio-Sakral Terapi og kinesiologi, går jeg ind og ”spørger” kroppen efter dens ultimative behov og hvilke teknikker der er specielt behov for netop i den givne situation.

Rosenberg Teknik

Rosenberg Teknik er en speciel form for Bindevævsmassage. Den er blid, behagelig og effektiv til at afspænde og korrigere kroppen.
Der arbejdes både med nervesystemet, musklerne og bindevævet. Teknikken anvendes på specielle punkter: triggerpunkter, akupunkturpunkter og meridianer.
De blide og behagelige teknikker løsner spændingerne og medfører samtidig at de forskellige vævslag igen kan glide frit i forhold til hinanden.
Rosenberg Teknik kan anvendes fra top til tå, typisk gives særligt anspændte områder ekstra stor opmærksomhed.
Rosenberg Teknik er også særdeles godt til både nyt og gammelt arvæv, da gentagne behandlinger blødgør og smidiggør huden og
enopretter et naturligt flow i huden i og omkring arvævet.

A.L.T.

Formålet med A.L.T. er at løfte ansigtet, at skabe større symmetri, bedre mimik og dermed gøre ansigtet mere levende og imødekommende.
I løbet af 6 behandlinger med blid massage (Rosenberg Teknik), både udvendigt og indvendigt gennemarbejdes hud, bindevæv og 97 muskler i ansigt, hovedbund, hals, nakke og det øverste af skuldrene, så spændinger fjernes og de slappe områder får mere spændstighed. Der arbejdes også på musklernes inderside i munden, og ved 3. behandling også i næsen.

Organmassage

Denne blide form for afspænding kan reducere og afbalancere spænding i vævet, der er relateret til kroppens organer – mave, tyk- og tyndtarm, galdeblære, lever, nyrer, blære, hjerte osv.
Kroppens organer er omgivet af bindevæv. Organerne bliver holdt på plads i abdomen af bindevævssække og adhærencer (små fæstninger til alle sider). Hvis det væv, der omgiver et organ, er spændt, kan det påvirke cirkulationen af blod og andre væsker og resultere i reduceret organfunktion.

Organmassage kombineres med stor effekt andre behandlinger bl. a. Kranio-Sakral Terapi og Ansigt løftning Teknik (ALT).

”……. lykken kommer fra to ting, ens mave og hvad man propper i den …..”
Cervantes (forfatter til don Quichote)

Tensegrity

er ligeledes en blid behandlingsform men også et ekstra værktøj, som vi arbejder med i Kranio Sakral Terapien og zoneterapien m.v. Videnskabsfolk i dag arbejder ud fra, at alt levende består af Tensegrity systemer.  At vi er opbygget af elastiske elementer (fascier, muskler)
og faste elementer (knogler), og disse to dele holder hinanden i et spændingsmønster, der skaber og opretholder balance i vores system.  Ubalancer opstår ved uheld, traumer m.v.
Dette kan Tensegrity og Kranio Sakral Terapi hjælpe med at løse og frigøre, så vi igen bliver elastiske og i balance

Bone bending

er en del af Tensegrity, hvor knoglerne er i fokus. Ved hjælp af bonebending finder knoglerne tilbage til den oprindelige struktur, det kan være yderst effektivt efter f.eks. en brækket knogle eller et forvredet led.

Senthes

står for Sense the Stillness. Senthes er en manuel behandlingsmetode, der særligt er udviklet til at tage sig af fysiske symptomer afledt af stress- og traumehændelser. Det kan være hændelser som færdselsuheld, slag- og faldeskader, fysiske skader efter uheld, der har medført kroniske smerter. Alle disse er hændelser, der kan udfordre vores nervesystems evne til at restituere og genvinde ressourcer.

Access Bars

er 32 forskellige energipunkter som løber igennem og rundt om hovedet. En Bar er en energibane mellem to punkter som er forbundet med nogle centre i vores hjerne, som gemmer/lagrer på forskellige områder af livet. Ved meget let og blid berøring aktiveres disse punkter.
Derved løber der energi igennem dem, som frigør de begrænsende tankemønstre og overbevisninger og som står i vejen for det liv du ønsker dig.